Udredning


Jeg tog som sagt adgangstesten hos mensa.dk og bestod i første hug til trods for, at jeg havde det yderst skidt på daværende tidspunkt.

Ikke nok med at min angst var blevet værre og nærmest panikangst agtig, jeg havde også total jernmanglen med en blodprocent på 5. Samtidigt havde jeg fået opbygget en alvorlig kronisk stress.

Efter nogle måneder blev jeg alligevel klar over, at noget andet var helt galt. Jeg luftede idéen om at blive udredt for diagnoser overfor min terapeut, som ikke forstod behovet. Jeg havde selv fået mistanke om aspergers syndrome, og til dels ADHD og derfor stod jeg fast ved min beslutning - uanset hvad, så burde jeg ikke forsat have det så skidt efter 16 år i koncentreret terapi, hvor jeg både var modig og yderst nysgerrig.

Jeg valgte at blive udredt hos Mik Adsersen på Mikado klinikken....se link ☛ Mik Adsersen klinik, hvilket viste sig var en glimrende idé. Min blodprocent var kritisk og jeg havde det ad h...... til, så det måtte være eneste udvej.

Psykiatrisk afdeling på Frederiksberg havde mig ofte i telefonen i denne svære periode, og jeg havde ligeledes en trang til at opsøge mænd, da jeg var angst for at være alene. Venner havde jeg ingen af i København, for jeg havde ikke fået opbygget nye efter, jeg for en stund havde søgt nye græsgange på Fyn.

Efter min udredning hos Mikado ved Mik Adsersen i København, blev jeg klar over, at min terapeut troede at jeg havde personlighedsforstyrrelser.

Det er langt fra særlig hensigtsmæssigt at gøre sig selv til dommer på diagnose området, da en autisme profil kræver en helt anden type terapiform end hvis jeg havde haft personlighedsforstyrrelser; faktisk bliver samtlige bi-diagnoser forværret og flere kan komme til ved forkert terapiform, da autister "føler" fra hovedet og nedefter, hvor andre - altså dem uden autisme uanset anden diagnose - har et hurtigere system, hvorfor de lever nedefter og op, med mindre de har en alvorlig stress tilstand, men dette gælder som regel kun for en periode.

Jeg ved godt at mange løber fra sig selv, men det er en helt anden snak. Jeg har dog lært at føle før jeg tænker, og derfor har jeg ikke tendens til at tale i monolog, firkantet, uden empati mm. Tværtimod mærker jeg andres sindstemning og følelser i dag meget intenst.
Det er svært at tage de rette beslutninger, når man "føler" med hovedet først, og derfor var det vigtigt, at jeg lærte 4-trins metoden som jeg kalder den; først at stoppe op, se sig omkring, komme ned i kroppen og føle (så godt det er muligt i situationen) for dernæst tage beslutninger - en proces, som tager noget længere tid end det gør for en neurotypisk, hvor det meste sker automatisk.

Jeg plejer at sammenligne os med et atomkraftværk: Neurotypiske tager selv vand ind og afkøler systemet. Austister skal have hjælp til dette udefra. Hvis ikke det bliver afkølet af de rette folk, så sker det samme som et atomkraftværk; nemlig at det ryger i luften. Det er den stress (nedsmeltninger) vi må leve med dag ud og dag ind....Har man en ADHD diagnose oven i, så er nedsmeltningen kraftigere. Derfor kræver det også rummelige, tålmodige, nysgerrige og udviklende mennesker, hvis man skal kunne være den bedste udgave af sig selv.

Hvis ikke folk forstår nødvendigheden af dette, så kan det gå galt. Buddha smilet bruges overfor hurtige kontakter som i supermarkedet, forretningerne, ved arrangementer, men hvis de skal tættere på, så kræver det en indsats og en tålmodighed samt en nysgerrighed fra sine medmennesker. Til gengæld er autister ofte loyale, kærlige, autentiske og vil gøre stort set alt for deres kontakter, hvis de udvikler sig som de skal.

Min psykiater er helt klart en meget sympatisk mand, som jeg vil anbefale til andre, der kunne have brug for en udredning indenfor autisme og/eller ADHD især, men han udreder også for andet er min erfaring - han har da udredt mig for angst og OCD også :)