Jeg er endelig fri



Jeg er endelig blevet fri. Fri af de remme, som holdte mig tilbage fra at leve livet

Remme som strammede mere og mere til, når jeg endnu engang blev valgt fra

Mennesker der ikke involverer sig, men nøjes med at forbruge

Forsøger at få andre til at passe ind i deres kram, så de undgår at være nærværende

Jeg gider ikke druk og hor, men ender til tider selv i det, når følelserne løber løbsk

Følelser som er overbelastet af indtryk fra samfundets autopilot-liv

Jeg gider det ikke længere, for det er spild af tid

Spild af ressourser og mangel på det gode og givende i livet


Angsten for at blive ensom og forladt, vejer langt højere end at være herre i eget liv

Det elendige selvværd får os til at hige efter endnu et selvtillids-fix

Får os til at hige efter endnu mere, for vi får aldrig dækket vores behov

Tankerne kører i ring, men vi tror ofte, at det handler om noget helt andet

Men sindet er slet ikke så kompliceret endda

Vi besværliggøre det og efterlader det i et enormt underskud

Vi er alt for bange for at være uden for sammenholdet, så vi finder os i lidt for meget

Glemmer at mærke efter og lytte efter, hvad sindet fortæller os

Ignorer signalerne år efter år så sjælen til sidst ikke aner, hvad den har brug for

Fylder os med piller, så kan vi dulme hele molevitten

Ingen skal nævne den smerte, vi udmærket ved, er gemt et sted inde i os

Gør for ondt at erkende, så hellere fylde os med sex, drugs and rock n roll


Mit lyse sind vil folk så gerne have, men de vil helst intet yde for at få det

Jeg skal ikke have det for godt, for så titter deres egen utilstrækkelighed endu mere frem

De kæmper for at holde mig nede, men jeg råber et rungende "nej!"

Vil så gerne gøre mig forkert, så de kan komme til at rode i min lejr

Tror ikke på, at nogen holder oprigtigt af dem, så hellere nøjes i livet

Vil hellere bruge deres kræfter på at redde andre, for at undgå at se egen smerte

Og jeg er helt enig i, at vi skal hjælpe hinanden og have kærlighed for vore næste


Det er bare så svært at give den rigtige slags, når folk flygter og atter opsøger en, de kan have magten over

Opsøger mennesker, som forbruger andre indtil de har fået, hvad de kom efter

Nemlig endnu et selvtillidsboost så længe det varer, for hvis ikke man kan leve op til det, de kommer efter, så skrider de igen uden et ord

De har ikke forstået, at ting tager tid at bygge op og at vi er nødt til at turde give noget af os selv

Deres forventninger har været anderledes, men de beder ikke om det, de har brug for, men skrider bare

Uden overhovedet at tænke på modpartens følelser og behov

At blive ignoreret og forladt uden et ord, er det værste vi kan udsættes for

Det værste, fordi vi aldrig får at vide, om vi har sagt eller gjort noget forkert

Og det gør sindsygt ondt, når vi aldrig får muligheden for, at rette op på misforståelser


Vi ser nemlig ofte andre, som vi ønsker at de skal være - en otopi

Bliver forelsket i en otopi og ikke selve mennesket

Bliver forelsket i egen utilstrækkelighed, og forsøger at gøre os hel gennem andre

Hvordan skulle vi kunne elske og være der for andre, hvis dette er kærlighed?

Jeg gider ikke at "elske" på denne måde, men i dybden

Gider mennesker, der tør at give sig hen og være nærværende

Rummelige mennesker på det indre plan frem for kun det ydre, som ofte omhandler status, hudfarve, religion mm.

Vi skal også kunne rumme, at folk er forskellige med individuelle behov

Men hvordan skal vi kunne opdage dem, hvis vi forelsker os i vores spejlbillede?

Mens vi kæmper for at skjule, hvem vi virkelig er og føler

I stedet kommer vi til at gøre de andre forkerte i vores iver efter at blive hele igennem dem

Ja, sådan et liv er jeg endelig blevet klar til at smide i papirkurven!

Farvel gamle liv...